Frans Drewniak

Pilgrimscenter Røldal - konkurrence

Det nye Pilgrimscenter i Røldal ligger sig i dalens store landskabsrum som en landsby der både visuelt og konkret afspejler det stærke samfund som før og nu omgiver Røldals historiske Kirkebyggeri. Pilgrimscentrets klare karakter som ny landsby skal forstærke Røldal som et vigtig mødested for bygderne omkring, et møde mellom øst og vest og et fagligt og socialt center for besøgende og personale.

Det nye pilgrimscenter etablere en samtale med den historiske og særprægede kirkebyggeri samtidigt med at Røldal stavkirke bevarer sin monumentale status med dets dominerende typologi og højde; og i et smukt samspil mellem kultur og natur. Pilgrimscentrets typologi giver bygningen en stemning og karakter hvor de mange forskellige aktiviteter; udstillinger, filmvisninger, servering, konference og rum til studier og socialt samvær kan foregå på en måde så de supplerer og beriger hinanden.

Huset rækker ud i landskabet og mod ankomsten så der formes 3 forskellige stenbelagte uderum samtidig med at de  2 centrale gårdrum trækker ”engen” og den fri natur helt ind i hjertet af anlægget.

Nyt udviklingsprojekt

Mit samarbejde med Philippe Rahm blev indledt i forbindelse med hans gæsteprofessorat på kunstakademiets arkitektskole i efteråret 2009.

“Climatic Elements and Meteorologigal compositions” var en 1 uges workshop med mere end 100 studerende på arkitektskolens afdeling 10 hvor jeg underviser. Her udforskede vi hvordan forskellige fysiske og fysiologiske fænomener relateret til krop, rum og klima kan være med til at skabe nye arkitektoniske kvaliteter og udtryksmuligheder.

Efterfølgende har vi ønsket at fortsætte samarbejdet herunder muligheden for at bidrage til konkurrencer og udviklingsprojekter hvor arbejdet med miljø og klimaudfordringer kan omsættes til nye arkitektoniske muligheder og udtryk.

I projektet “Out of the Blue” vil vi arbejde med et “blåt” projekt der omsætter idéer om rent vand og luft til nye rum der kan berige det offentlige liv i en mere bæredygtig by. København og de øvrige nordiske hovedstæder udlægges i almindelighed som idealer for bæredygtig udvikling men en række paradokser og udfordringer kan inspirerer til at gentænke og forstærke visioner for en mere bæredygtig arkitektur og byudvikling.

Til gennemførelse af projektet søger vi i 2011-2012 forskellige fonde. Vi er glade for at Dreyers Fond foreløbigt har givet tilsag om støtte til projektet.

Falkonergårdens Gymnasium

Konkurrencen om Falkonergårdens Gymnasium er afgjort. Vi ønsker Tage Lyneborg tillykke og håber på yderligere debat om hvordan vi forvalter kulturarven !

Vores forslag består af et stort samlende tag over de eksisterende gymnastiksale i forlængelse af den eksisterende typologi.

Den fysiske udfoldelsesmulighed, idrætten, får sin nødvendige teoretiske overbygning oven over sin praksis i et nyt, moderne undervisningsmiljø der forener krop og ånd.

Den nye hal, Taget, vil med sin silhout give ny og forstærket identitet til Falkonergårdens Gymnasium som et af Danmarks førerende idrætsgymnasier.

Se hele forslaget på issuu

Idrættens arkitektpris

Frans Drewniak er af AA valgt som medlem af priskomitéen der skal udvælge vinderen af Idrættens Arkitektpris 2011. Priskomitéen består af repræsentanter fra Akademisk Arkitektforening, Lokale- og Anlægsfonden, Kunstakademiets Arkitektskole i København, Arkitektskolen Aarhus og Idrættens Fællesråd. Formand for priskomitéen er Natalie Mossin, Akademisk Arkitektforening.

Nul-energi workshop på DTU

Frans Drewniak deltager som del af en gruppe ingeniører og arkitekter der rådgiver DTU BYG studerende forud for deres deltagelse i  Solar Decathlon i Madrid 2012.

“Solar Decathlon is a global student competition in which technical universities compete in designing, building and operating net-zero-energy houses. The competition started in 2006 and is hosted by the US Department of Energy (DOE) and the Spanish Ministry of Housing. It takes place once a year in either Madrid or Washington. In January 2011, it was announced that DTU has qualified as one of 20 finalists for the Solar Decathlon in Madrid in June 2012” (solardecathlon.dk)

Ny publikation “Arbejder og samarbejder”

Ny publikation er ude nu; “Arbejder og samarbejder - Arkitekt Frans Drewniak”. Den kan hentes på issuu.com

Eddikehus til Claus Meyer

”Nordhavn” refererer til eddikebryggeriets beliggenhed, i Meyers bygning nord for København, helt ud til havet, med udsigt over Øresund mod Nordens frugthaver og skovene med deres store artsrigdom og enorme forekomster af bær. Det nordiske klima er generelt favorabelt for frugt og bæravl. Frugter der vokser tæt på deres nordlige dyrkningsgrænse, danner flere aromaer og en mere udtalt syrlighed. Herudover er de nordiske sommerdage lange så frugterne får masser af sol.

I 2002 erhvervede Claus Meyer frugtplantagen Vigmosegaard på Lilleø med det mål at skabe en tradition i Danmark for fremstilling og brug af højkvalitets eddike baseret på frugt. Det har resulteret i en serie af eddiker, en del af dem fadlagrede. Eddiker kan fremstilles af et meget bredt udvalg af råvarer som hver især giver deres særprægede aroma til eddiken. Nogle eddiker er som de balsamiske sødet med inddampet saft og andre har karakteristisk smag af den råvarer de er lavet af.

Eddike kan betegnes som sidste led i en forædlingskæde af frugt. Frisk frugt presses til saft. Saften gæres til en vin og vinen fermenteres efterfølgende til eddike. Herefter kan eddiken videreforædles ved forskellige former for fadlagring i et eddikedrivhus. Alle faser i produktionen skal med tiden kunne foretages og vises i et arbejdende værksted. Saften, og andre af delprodukterne, kan evt. også videreforarbejdet i lokalerne.

Eddikedrivhuset er et hjem for eddiker hvor de skal lagre og udvikle sig i takt med de skiftende årstider. Et sted eddikerne kan blive gamle + 30 år og gerne mere. En arbejdsplads hvor man kan opfostre nye eddiker og modtage gæster der gerne vil lære eddikerne at kende.

Drivhuset skal fungere som vartegn for eddikeproduktionen. Tønderne ses udefra. Direkte sol fra oven undgås i hvert fald i de varmeste perioder.

Eddikedrivhuset opføres som bæredygtigt byggeri i træ og glas med intet eller et minimalt forbrug af energi til opvarmning og ventilation.

Bygningens form er bl.a. inspireret af de klassiske danske havne og strandskure. Huset er opbygget i moduler og kan med tiden udvides.

Mies som “tree hugger”

I dette sommerhus arbejder vi med rumligheder der viderefører den moderne drøm som den udtrykker sig hos den tysk-amerikanske arkitekt Mies van der Rohe.

De stigende krav til energioptimering og dens konsekvenser for bygningsfysikken har i lang tid umuliggjort de flydende overgange mellem ude og inde. Med dette projekt undersøger vi muligheden for at revurdere dette i en sommerbolig udført med industrialiserede trædækelementer fra den schweiziske producent Lignatur.

Sommerhuset er udviklet til en grund nær Dronningmølle med direkte adgang til vandet fra en stejl nordøstvendt skråning. Projektet fortolker den danske tradition om det lette træhus. Den L-formede plan omkranser sammen med den eksisterende beplantning et “gårdrum” som ankomst til huset syd fra. Afskærmet fra vinden forlænges årstiderne på denne terrasse der opvarmes af solen fra syd og syd-vest. Planen er opbygget meget kompakt med fokus på sommerlivet ved stranden så der indenfor kun er tilvejebragt et minimum af kvadratmeter med et opholdsrum og køkken i direkte forbindelse med et sengeafsnit indbygget i alkover. I realiteten er terrassen det store “uderum” og badet ligger sammen med et værelse(gæst eller arbejde) mod vest adskilt af en fri passage til vandsiden mod nordøst. På terrassen er der udendørs bruser monteret på baderumskernen. Billedet viser terrassen en aften hvor solen varmer på den sydvestvendte terrasse samtidig med at havet kan betragtes i medlys.

Klimateknisk udføres huset med de relativt få kvadratmeter med brændeovn så det hurtigt kan opvarmes ved brug i vintersæsonen. Der opvarmes hertil med jordvarmeanlæg der udføres så det holder huset fugtfrit når det ikke er i brug. Alternativt studeres muligheden for en løsning hvor et solvarmeanlæg anlægges på en sekundær bygning ved den sydlige ankomst. Konstruktivt tænkes det udført med bærende træelementer som lignatur.ch der sikre så lav en varmeledning at elementerne kan udføres med et stort udhæng over glaspartierne der spænder fra gulv til loft.

Interview i Arkitekten

Fagbladet Arkitekten bringer i deres december nummer (11-2010, vol. 112) en række korte interviews med 8 forskellige arkitektprofiler. Frans Drewniak ser her tilbage på 2010 og fremad mod 2011 :

Hvad var din største arkitekturoplevelse i 2010?
Mit virkefelt som arkitekt ligger mellem undervisning og praksis. Jeg er optaget af, hvordan de globale miljømæssige udfordringer påvirker vores væren i verden og dermed også vores æstetiske opfattelse. I flere år har jeg følt, at arkitekter var bange for, at dette kunne have æstetiske konsekvenser og at det bæredygtige blot var noget der skulle ordnes i det skjulte.

Med udgangspunkt i dette udsyn er “Urbana Villor” (link) projektet et meget “ærligt” projekt hvor en modernistisk rumlighed podes med en uregerlig natur. Herved opstår der et bo-landskab, der også formår at diskuterer nye boformer og fællesskaber i den bæredygtige by. Sammen med alle afdelingens studerende besøgte vi en solrig efterårsdag i september projektet i Malmøs Vesthavn af arkitekterne Cord Siegel og Pontus Åqvist. I samme åndedrag og med de samme briller på kunne man jo nævne Venedig og biennalen 2010. Både de hængende haver langs kanalerne og projektet “Void metabolisme” i den japanske pavillon peger også på betydningen af de de grønne lommer i det urbane netværk.

Hvad var din største faglige udfordring i 2010?
En del bygherrer har store ambitioner, også når det gælder miljømæssige forhold. Men det er vigtigt at forstå, at en sådan dagsorden ofte kun gælder snævre energimæssige betragtninger, og at den økonomiske krise til en vis grad har gjort livet svært for løsninger, der tænker bæredygtighed i et helhedsperspektiv. Derfor er jeg særlig glad for et nyt projekt på tegnestuen; et “eddikehus” for Claus Meyer. Det er jo en virksomhed som i hele sit virke bygger på bæredygtighed og kvalitet, og derfor har det været særligt spændende og udfordrende at arbejde sammen på det projekt !

Hvad ser du frem til i arkitektur-året 2011?
I 2009-2010 har jeg medvirket i en del forskellige sammenhænge, hvor de miljømæssige udfordringer giver anledning til at diskuterer arkitektens Modus operandi. Det håber jeg fortsat at kunne bidrage til i 2011, hvor der måske igen kommer gang i byggeaktiviteten. Hvad har vi så lært? Tror vi på fornyet vækst for vækstens skyld eller har vi brugt pausen til at overveje, hvordan vi kan optræde mere ansvarligt. Og vil vi igen se flagskibsprojekter råbe langs havnefronterne, eller kunne vi udnytte de samme ressourcer bedre ved at igangsætte flere og mindre byprojekter, der tilsammen skaber bæredygtig udvikling. Det er nogle af de spørgsmål der skal stilles i 2011 !