.
Gratis glæder ?
Krisen kradser i Europa! For arkitektfaget er situationen ikke ny, men kræver omfattende strukturelle ændringer for både store og små tegnestuer. For mig handler det om at vi må turde fokusere på at beherske og forvalte helheden. Det har altid været arkitektens fornemste opgave og det er det fortsat i en tid hvor økonomiske og miljømæssige udfordringer kalder på nye kreative og bæredygtige løsninger. Ikke forstået som blot energimæssige løsninger, men som en langt bredere ramme af kvalitative bud på blivende kvaliteter i udformningen af byer og bygninger. En underskov af unge danske tegnestuer er med forrest i den udvikling og det er her jeg henter mest inspiration i øjeblikket.
Fra 2012 begynder jeg en fast stilling som studielektor på Arkitektskolen. Som en del af en ny stillingsstruktur på “Akademiet” vil jeg dele min tid mellem skole og praksis. Jeg vil fortsat være i stand til at møde både større og mindre projekter i et samarbejde med de spidskompetencer som det enkelte projekt kalder på!!! Samtidig er skolen en enestående mulighed for at arbejde i kontakt med den seneste forskning og i 2012, som i 2011, får jeg mulighed for at arbejde sammen med nogle af de mest interessante arkitekter i verden. De gæster skolen for bl.a at lave workshop sammen med vores kandidatstuderende på afdeling 10. I 2011 var det Ecosistema Urbano og i 2012 bliver det Bijoy Jain/Studio Mumbai og Jean-Philippe Vassal/Lacaton & Vassal.
På tegnestuen arbejder jeg i øjeblikket med helt små projekter: Julekortet er i år en lille film af et nyt enfamiliehus i Nordsjælland. Et bud på et dansk træhus der refererer til en nordisk tradition. “Filmen” undersøger muligheden for med simple midler at formidle rumlige kvaliteter og oplevelser til husets brugere. Den er lavet med software som gratis kan downloades og bruges af folk i og uden for faget.
Tak for samarbejdet i 2011 til alle kollegaer, samarbejdspartnere og bygherrer.
Igen i år vil vi give et mindre bidrag til www.msf.dk
Godt Nytår. Kh Frans
Røldal Stavechurch (Hordaland, Norway) by Loeffle on Flickr.
Vi har afleveret vores forslag til Pilgrimcenter i Røldal. Det er udarbejdet i samarbejde med Stud arch. Ted Schauman. Der er indkommet 182 forslag. Det ville være en dejlig julegave !
Falkonergårdens Gymnasium
Konkurrencen om Falkonergårdens Gymnasium er afgjort. Vi ønsker Tage Lyneborg tillykke og håber på yderligere debat om hvordan vi forvalter kulturarven !
Vores forslag består af et stort samlende tag over de eksisterende gymnastiksale i forlængelse af den eksisterende typologi.
Den fysiske udfoldelsesmulighed, idrætten, får sin nødvendige teoretiske overbygning oven over sin praksis i et nyt, moderne undervisningsmiljø der forener krop og ånd.
Den nye hal, Taget, vil med sin silhout give ny og forstærket identitet til Falkonergårdens Gymnasium som et af Danmarks førerende idrætsgymnasier.
Se hele forslaget på issuu
Idrættens arkitektpris
Frans Drewniak er af AA valgt som medlem af priskomitéen der skal udvælge vinderen af Idrættens Arkitektpris 2011. Priskomitéen består af repræsentanter fra Akademisk Arkitektforening, Lokale- og Anlægsfonden, Kunstakademiets Arkitektskole i København, Arkitektskolen Aarhus og Idrættens Fællesråd. Formand for priskomitéen er Natalie Mossin, Akademisk Arkitektforening.
Nul-energi workshop på DTU
Frans Drewniak deltager som del af en gruppe ingeniører og arkitekter der rådgiver DTU BYG studerende forud for deres deltagelse i Solar Decathlon i Madrid 2012.
“Solar Decathlon is a global student competition in which technical universities compete in designing, building and operating net-zero-energy houses. The competition started in 2006 and is hosted by the US Department of Energy (DOE) and the Spanish Ministry of Housing. It takes place once a year in either Madrid or Washington. In January 2011, it was announced that DTU has qualified as one of 20 finalists for the Solar Decathlon in Madrid in June 2012” (solardecathlon.dk)
Ny publikation “Arbejder og samarbejder”
Ny publikation er ude nu; “Arbejder og samarbejder - Arkitekt Frans Drewniak”. Den kan hentes på issuu.com
Eddikehus til Claus Meyer
”Nordhavn” refererer til eddikebryggeriets beliggenhed, i Meyers bygning nord for København, helt ud til havet, med udsigt over Øresund mod Nordens frugthaver og skovene med deres store artsrigdom og enorme forekomster af bær. Det nordiske klima er generelt favorabelt for frugt og bæravl. Frugter der vokser tæt på deres nordlige dyrkningsgrænse, danner flere aromaer og en mere udtalt syrlighed. Herudover er de nordiske sommerdage lange så frugterne får masser af sol.
I 2002 erhvervede Claus Meyer frugtplantagen Vigmosegaard på Lilleø med det mål at skabe en tradition i Danmark for fremstilling og brug af højkvalitets eddike baseret på frugt. Det har resulteret i en serie af eddiker, en del af dem fadlagrede. Eddiker kan fremstilles af et meget bredt udvalg af råvarer som hver især giver deres særprægede aroma til eddiken. Nogle eddiker er som de balsamiske sødet med inddampet saft og andre har karakteristisk smag af den råvarer de er lavet af.
Eddike kan betegnes som sidste led i en forædlingskæde af frugt. Frisk frugt presses til saft. Saften gæres til en vin og vinen fermenteres efterfølgende til eddike. Herefter kan eddiken videreforædles ved forskellige former for fadlagring i et eddikedrivhus. Alle faser i produktionen skal med tiden kunne foretages og vises i et arbejdende værksted. Saften, og andre af delprodukterne, kan evt. også videreforarbejdet i lokalerne.
Eddikedrivhuset er et hjem for eddiker hvor de skal lagre og udvikle sig i takt med de skiftende årstider. Et sted eddikerne kan blive gamle + 30 år og gerne mere. En arbejdsplads hvor man kan opfostre nye eddiker og modtage gæster der gerne vil lære eddikerne at kende.
Drivhuset skal fungere som vartegn for eddikeproduktionen. Tønderne ses udefra. Direkte sol fra oven undgås i hvert fald i de varmeste perioder.
Eddikedrivhuset opføres som bæredygtigt byggeri i træ og glas med intet eller et minimalt forbrug af energi til opvarmning og ventilation.
Bygningens form er bl.a. inspireret af de klassiske danske havne og strandskure. Huset er opbygget i moduler og kan med tiden udvides.
Mies som “tree hugger”
I dette sommerhus arbejder vi med rumligheder der viderefører den moderne drøm som den udtrykker sig hos den tysk-amerikanske arkitekt Mies van der Rohe.
De stigende krav til energioptimering og dens konsekvenser for bygningsfysikken har i lang tid umuliggjort de flydende overgange mellem ude og inde. Med dette projekt undersøger vi muligheden for at revurdere dette i en sommerbolig udført med industrialiserede trædækelementer fra den schweiziske producent Lignatur.
Sommerhuset er udviklet til en grund nær Dronningmølle med direkte adgang til vandet fra en stejl nordøstvendt skråning. Projektet fortolker den danske tradition om det lette træhus. Den L-formede plan omkranser sammen med den eksisterende beplantning et “gårdrum” som ankomst til huset syd fra. Afskærmet fra vinden forlænges årstiderne på denne terrasse der opvarmes af solen fra syd og syd-vest. Planen er opbygget meget kompakt med fokus på sommerlivet ved stranden så der indenfor kun er tilvejebragt et minimum af kvadratmeter med et opholdsrum og køkken i direkte forbindelse med et sengeafsnit indbygget i alkover. I realiteten er terrassen det store “uderum” og badet ligger sammen med et værelse(gæst eller arbejde) mod vest adskilt af en fri passage til vandsiden mod nordøst. På terrassen er der udendørs bruser monteret på baderumskernen. Billedet viser terrassen en aften hvor solen varmer på den sydvestvendte terrasse samtidig med at havet kan betragtes i medlys.
Klimateknisk udføres huset med de relativt få kvadratmeter med brændeovn så det hurtigt kan opvarmes ved brug i vintersæsonen. Der opvarmes hertil med jordvarmeanlæg der udføres så det holder huset fugtfrit når det ikke er i brug. Alternativt studeres muligheden for en løsning hvor et solvarmeanlæg anlægges på en sekundær bygning ved den sydlige ankomst. Konstruktivt tænkes det udført med bærende træelementer som lignatur.ch der sikre så lav en varmeledning at elementerne kan udføres med et stort udhæng over glaspartierne der spænder fra gulv til loft.
Interview i Arkitekten
Fagbladet Arkitekten bringer i deres december nummer (11-2010, vol. 112) en række korte interviews med 8 forskellige arkitektprofiler. Frans Drewniak ser her tilbage på 2010 og fremad mod 2011 :
Hvad var din største arkitekturoplevelse i 2010?
Mit virkefelt som arkitekt ligger mellem undervisning og praksis. Jeg er optaget af, hvordan de globale miljømæssige udfordringer påvirker vores væren i verden og dermed også vores æstetiske opfattelse. I flere år har jeg følt, at arkitekter var bange for, at dette kunne have æstetiske konsekvenser og at det bæredygtige blot var noget der skulle ordnes i det skjulte.
Med udgangspunkt i dette udsyn er “Urbana Villor” (link) projektet et meget “ærligt” projekt hvor en modernistisk rumlighed podes med en uregerlig natur. Herved opstår der et bo-landskab, der også formår at diskuterer nye boformer og fællesskaber i den bæredygtige by. Sammen med alle afdelingens studerende besøgte vi en solrig efterårsdag i september projektet i Malmøs Vesthavn af arkitekterne Cord Siegel og Pontus Åqvist. I samme åndedrag og med de samme briller på kunne man jo nævne Venedig og biennalen 2010. Både de hængende haver langs kanalerne og projektet “Void metabolisme” i den japanske pavillon peger også på betydningen af de de grønne lommer i det urbane netværk.
Hvad var din største faglige udfordring i 2010?
En del bygherrer har store ambitioner, også når det gælder miljømæssige forhold. Men det er vigtigt at forstå, at en sådan dagsorden ofte kun gælder snævre energimæssige betragtninger, og at den økonomiske krise til en vis grad har gjort livet svært for løsninger, der tænker bæredygtighed i et helhedsperspektiv. Derfor er jeg særlig glad for et nyt projekt på tegnestuen; et “eddikehus” for Claus Meyer. Det er jo en virksomhed som i hele sit virke bygger på bæredygtighed og kvalitet, og derfor har det været særligt spændende og udfordrende at arbejde sammen på det projekt !
Hvad ser du frem til i arkitektur-året 2011?
I 2009-2010 har jeg medvirket i en del forskellige sammenhænge, hvor de miljømæssige udfordringer giver anledning til at diskuterer arkitektens Modus operandi. Det håber jeg fortsat at kunne bidrage til i 2011, hvor der måske igen kommer gang i byggeaktiviteten. Hvad har vi så lært? Tror vi på fornyet vækst for vækstens skyld eller har vi brugt pausen til at overveje, hvordan vi kan optræde mere ansvarligt. Og vil vi igen se flagskibsprojekter råbe langs havnefronterne, eller kunne vi udnytte de samme ressourcer bedre ved at igangsætte flere og mindre byprojekter, der tilsammen skaber bæredygtig udvikling. Det er nogle af de spørgsmål der skal stilles i 2011 !
