Jeg ser mine arbejder og samarbejder, som et resultatet af en læringsproces i stadig udvikling. Det enkelte projekt reflekterer opgavens særlige potentiale og det faglige miljø, som har understøttet dets udvikling.
Min tilgang til projekter og processer bygger primært på 2 forhold som giver næring til den kunstneriske proces.
Den første af disse to ”fortællinger” handler om en tværfaglig samarbejdskultur, som jeg første gang oplevede i forbindelse med udviklingen af den Københavnske Metro. Her gjorde opgavens skala og betydning det både muligt og nødvendigt, at arbejde tværfagligt fra start til slut. Metroprojektet blev på mange måder skelsættende, fordi det lykkedes for første gang og i stort omfang, at inddrage udenlandske spidskompetencer på alle særlige discipliner. Siden har jeg været meget bevidst om at planlægge samarbejdsformer og at sikre inddragelse af de nødvendige kompetencer, som der er behov for til det enkelte projekt.
Den anden ”fortælling” handler om det vilkår som er allermest påtrængende; en helhedsorienteret tilgang til bæredygtig udvikling som involverer alle arkitektoniske spørgsmål i alle skalaer. Min erfaring har været at faget kun langsomt har formået at reformulere de arkitektoniske spørgsmål i forhold til en økologisk dagsorden men at vi nu endelig begynder at kunne se potentialet i en bevidst faglig tilgang.
Med mit arbejde prøver jeg at komme bag om bæredygtighed og dets begrænsning som et vilkår der påhviler den arkitektoniske praksis og forsøger at etablere en diskussion om dets betydning som æstetisk projekt, der kan forny det rumlige og materielle aftryk hvormed arkitekturen præger det enkelte menneskes livskvalitet.
